著者

山井 弥生 岡澤 憲芙 久塚 純一 田辺 欧 石黒 暢 吉岡 洋子

出版者

大阪大学

雑誌

基盤研究(B)

巻号頁・発行日

2008

---

本研究の目的はスウェーデン、デンマーク、ノルウェー、フィンランドの北欧 4 カ国を研究調査対象とし、北欧諸国の中でも介護に多様性に富んでいることを明らかにすることであった。同時に、各国の文化と歴史、政治動向の視点から、その要因を比較分析することを試みた。5年間にわたり、各地でフィールド調査を行い、現地の研究者との議論をする中で、市場化の度合い、サービス供給者の特徴などに違いが見られ、その要因は政治に影響される部分が多いことが明らかとなった。介護は介護を必要とする人の生活を支えるものであり、当然のことながら地域特性や歴史文化の影響もあることが明らかとなった。

著者

石黒 暢

出版者

社会政策学会

雑誌

社会政策 (ISSN:18831850)

巻号頁・発行日

vol.5, no.3, pp.137-148, 2014-03-31

---

市民にアウトリーチする施策の1つであるデンマークの予防的家庭訪問制度を情報という視点から捉え,特質を明らかにするのが本稿の目的である。本制度の全国的な実施状況や事例検討から明らかになったのは,第一に,本制度が公的責任による広範囲なアウトリーチという点である。基礎自治体に実施義務が課せられた制度で原則的にデンマークの75歳以上の国民すべてに提供され,高齢者の自立生活継続を支援している。第二に,本制度では個人情報の保護をしながらも一定ルールのもとで共通処遇の促進機能を発揮して惰報共有し,かつ利用者個人との情報共有を実施している点である。第三に,多くの自治体が予防的家庭訪問にかかわる情報を体系的に収集し活用している点である。第四に,ICTを活用できない高齢者や社会的ネットワークが脆弱な高齢者に対して自治体がアウトリーチして必要な情報を提供し,情報アクセシビリティを保障している点である。

著者

石黒 暢

出版者

社会政策学会

雑誌

社会政策 (ISSN:18831850)

巻号頁・発行日

vol.5, no.3, pp.137-148, 2014-03-31 (Released:2018-02-01)

---

市民にアウトリーチする施策の1つであるデンマークの予防的家庭訪問制度を情報という視点から捉え,特質を明らかにするのが本稿の目的である。本制度の全国的な実施状況や事例検討から明らかになったのは,第一に,本制度が公的責任による広範囲なアウトリーチという点である。基礎自治体に実施義務が課せられた制度で原則的にデンマークの75歳以上の国民すべてに提供され,高齢者の自立生活継続を支援している。第二に,本制度では個人情報の保護をしながらも一定ルールのもとで共通処遇の促進機能を発揮して惰報共有し,かつ利用者個人との情報共有を実施している点である。第三に,多くの自治体が予防的家庭訪問にかかわる情報を体系的に収集し活用している点である。第四に,ICTを活用できない高齢者や社会的ネットワークが脆弱な高齢者に対して自治体がアウトリーチして必要な情報を提供し,情報アクセシビリティを保障している点である。

著者

石黒 暢

出版者

大阪外国語大学

雑誌

IDUN (ISSN:02879042)

巻号頁・発行日

vol.16, pp.167-198, 2005-02-28

---

I 1980'erne og 90'erne skete der 〓ndringer i den danske 〓ldrepolitik, sa at bolig og pleje blev skilt ad. Der blev bygget mange 〓ldreboliger, og der forsφgte man med modellen: "ligesom i eget hjem" og "pa samme made som i hjemmeplejen". Tanken bygger pa den antagelse, at man dermed kan undga institutionsmiljφets vaerste unoder. "Men 〓ldreboliger, drevet som i hjemmeplejen, ligner desv〓rre de v〓rste institutionsmiljφer" (Hjorth-Hansen & Nielsen. 2003: 44-45). Der er kun ringe social kontakt mellem beboerne, og de er lige sa alene, som da de boede i deres private hjem. Personalet har kun et flygtigt kendskab til beboerne og arbejder mest om formiddagen, sa at der kun er fa personate om eftermiddagen, selv om der er behov. Kritikken fφrte til opbygningen af plejeboliger i 1990'erne, som er 〓ldreboliger, men som adskiller sig ved, at der i umiddelbar n〓rhed er tilknyttet et serviceareal til personale. Seneste forsφg pa afinstitutionalisering er leve- og bomiljφer. De er bebyggelser med plejeboliger, opdelt i mindre boenheder med 6-10 boliger, hvor der i saerlig grad er fokus pa at skabe rammerne, der giver forskellige sociale rum for hverdagslivet. I leve- og bomiljφer er der et fast tilknyttet personale, som i samarbejde med beboerne varetager hverdagens almindelige gφremal. Der ydes ud over personlig og praktisk hj〓lp i hverdagen ogsa hj〓lp til opretholdelse af et f〓llesskab og naboskab mellem beboerne (Jensen 2004: 17). Kontakten mellem beboerne og personale er ogsa centralt for hverdagslivet. Leve- og bomiljφer praktiserer nemlig samv〓r-omsorgsprincippet. Andersen (1999) papeger, at nutidens danske 〓ldrepolitik er pr〓get af service-managementprincippet, hvor der er fokus pa effektiviteten af "produktion" af serviceydelser. Siden midten af 1980'erne har service-managementprincippet stort set fortr〓ngt samv〓r-omsorgsprincippet i mange kommuner. Samv〓r-omsorgsprincippet bygger pa AEldrekommisisions tre vigtige principper for 〓ldrepolitikken: Kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer. AEldrekommissionen lagde ogsa megen v〓gt pa, at 〓ldre skulle have mulighed for at bevare de sociale roller, der havde haft betydning for den enkelte livet igennem, og som havde knyttet vedkommende til sociale f〓llesskaber (Andersen 1999: 78), og dette er ogsa et vigtigt element i samv〓r-omsorgprincippet. Det kan angives, at centralt i samv〓r-omsorgsprincippet er, at det faste personate, som bar kendskab til den 〓ldres livsstil, φnske, behov, familie osv., yder individualiseret og fleksibel hjaelp med udgangspunkt i den 〓ldres synspunkt, og at der sikres kontinuitet i tilv〓relsen og normalt hverdagsliv, hvor 〓ldre kan bevare deres sociale roller, og at der l〓gges v〓gt pa samv〓r imellem beboerne og personate. Det skal ogsa bem〓rkes, at service-managementprincippet fokuserer for meget pa selve plejen. Behov i hverdagslivet bestar af grundbehov-mad, sφvn, toiletbesφg, hygiejne m.m.-og sociale behov-trivsel, sociale kontakter, integritet, kontinuitet m.m. (Kinoshita: 1995). Samv〓r-omsorgs-princippet koncentrerer sig ikke om 〓ldres grundbehov, men s〓tter fokus pa deres sociale behov, og det fφrer til 〓ldres oplevelse af kvalitet i tilv〓relsen. AEldre er "herre" i deres egne hjem. Der kr〓ves indsats for at aktivere dem, sa at de far mulighed for at leve et aktivt liv, selv om de bliver sv〓kkede. Leve-og bomiljφer efter samv〓r-omsorgsprincippet er et naturligt svar pa nogle af de problemer, der er inden for 〓ldrepolitikken. Det forventes, at disse ideer bliver videreudviklet fremover.

著者

石黒 暢

出版者

大阪外国語大学

雑誌

IDUN (ISSN:02879042)

巻号頁・発行日

vol.17, pp.207-226, 2006

---

Den danske aeldrepolitik har i de seneste ar gennemgaet en stor forandring med fokus pa beboernes privatliv og selvbestemmelse. I tanken om leve- og bomiljo er der lagt vaegt pa at skabe rammer, der giver forskellige sociale rum for hverdagslivet. Der ydes hjaelp til opretholdelse of et faellesskab og naboskab mellem beboerne, og kontakten mellem beboerne og personalet er ogsa central. Der er flere og flere plejeboliger, som har indfort leve- og bomiljotankegang, og plejeboligerne ved Hjortshoj lokalcenter i Arhus er et af eksemplerne. Formalet med denne artikel er at analysere Hjortshoj Lokalcenters omstillingsproces fra traditionelt plejehjem til moderne leve-og bomiljo og gore det klart, hvad "en ny kultur" i de nye plejeboliger drejer sig om. For det forste skal det konstateres, at omstillingsprocessen strakte sig over lang tid med store indsatser fra ledelsen, medarbejdeme, brugerne of lokalcentret og de parorende. Der blev lavet en organisationsplan og tidsplan, der blev nedsat udvalg og arbejdsgrupper, og projektet foregik pa en organisatorisk made med stor hensyntagen fra ledelsen. For det andet er det slaende, at ikke kun ledelsen blev inddraget i processen, men ogsa medarbejderne, brugerne og de parorende. Med hensyn til inddragelsen af medarbejdere stod det klart, at vaerdigruppearbejdet, hvor medarbejdere, brugere og parorende diskuterede for at udmonte det fastlagte, overordnede vaerdigrundlag, har skaerpet medarbejdernes opmaerksomhed over for de nye vaerdier og gjort dem fagligt forberedte til opgaverne i de nye rammer. Det er ogsa bemaerkelsesvaerdigt, at der var mulighed for brugere, som ikke var medlem of brugerradet eller vaerdigrupperne at komme med ideer og kommentarer til arbejdet, hvilket kan betegnes som et fleksibelt brugerdemokrati. For det tredje kan processen kendetegnes ved de fire elementer of den "workshop", som skal bruges i demokratisk planlaegning, og som er en made at opna nye ideer og losninger pa med samarbejde mellem flere parterne pa. Ifolge Kazuho Seko er der fire elementer: at sikre ligestilling blandt parterne, at skabe konsensus, at se bort fra social status og stilling, og at processen forlober i en munter atmosfaere. Med henblik pa "en ny kultur" i de nye plejeboliger er det klart, at den er baseret pa det vaerdigrundlag, som ledelsen vedtog i den tidligere fase, hvilket kan opsummeres som folgende: respekten for beboernes privatliv, faellesskabet med andre i hverdagen og storre grad af selvbestemmelse. Pa Hjortshoj synes man, at beboerne lever et aktivt liv, ikke et passivt liv, sely om de bliver svaekkede og far hjaelp til mange goremal. Jeg kan saledes konstatere, at "en ny kultur" i plejeboligeme ved Hjortshoj Lokalcenter er en made at omsaette "samvaer-omsorgsprincippet" til praksis pa, saledes som Bent Rold Andersen papeger, at nutidens aeldrepolitik skal fokusere pa.

著者

石黒 暢

出版者

大阪外国語大学

雑誌

大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)

巻号頁・発行日

vol.20, pp.167-188, 1999-03-30

---

I Danmark tradte aeldreboligloven i kraft i 1987, og der blev sat stop for nyopfφrelse af plejehjem og beskyttede boliger efter 1988. Det er et led i omstillingen fra plejehjem til egne hiem, hvor man kan fa den nφdvendig service, uanset hvor man bor. Der er opfφrt nogle aeldreboliger med faelles boligarealer eller aeldreklubber, der giver aeldre muligheder for socialt samvaer i boligbebyggelserne. Deltagelse i aktiviteter i boligbebyggelserne kan ogsa bidrage til at bevare de aeldres funktionsevne og intellektuelle evne. Der er ogsa nogle aeldreboliger med tilknyttede servicearealer som lokaler til hjemmeplejen, vagtcentral m.m. I aeldreboligen Nymosegard, som jeg foretog undersφgelsen af, er der klubaktiviteter i kaelderen samtidig med, at de har et lokale til hjemmeplejen tilknyttet. Jeg foretog en interviewundersφgelse af 20 af beboerne i Nymosegard for at kortlaegge deres liv i aeldreboliger, tilfredshed og klubaktiviteter. Nogle af resultaterne er ; -Beboerne er stort set meget tilfredse med deres liv i Nymosegard -Mange af dem deltager i klubaktiviteterne dagligt, og det bidrager til, at de ikke fφler sig ensomme og at de kan engagere sig i noget -De kan altid lukke sig inde i deres lejlighed hvis de vil, og det skaber den gode balance mellem privatliv og faellesliv -Nadkaldeapparat og tilknyttet lokale til hjemmeplejen danner rammen om et trygt liv for beboerne Nymosegard er et eksempel pa ideelle aeldreboliger.

著者

石黒 暢

出版者

大阪外国語大学

雑誌

大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)

巻号頁・発行日

vol.17, pp.265-281, 1997-09-30

---

Farum kommune er blandt landets billigste skattekommuner, og saenker skatten for 12. ar i traek. Farum tilbyder dagpasningsgaranti, plejehiemsgaranti og jobgaranti, og de har vaeret en store succes. Alt skete efter at Farum gennemfφrte reformen fra 1984. Farum saenkede driftsudgifterne ved at nedbringe antallet af ansatte gennem naturlig afgang, og haevede indtaegtsgrundlaget ved at tiltraekke unge familier til Farum. Malet har vaeret at fa en bedre service til en lavere skat. Forebyggelse er nφgleord for Farum. Farum forhindrer folk i at blive passive bistandsklienter for ikke at fratage deres egne ressourcer og livskvalitet. Invandrere tilbydes danskundervisning som det allerfφrste led i Farums beskaeftigelsespolitik, for de ofte er ramt af arbejdslφshed pa grund af manglende evne til dansk. Det medfφrte at Farum holder udgifterne til kontanthjaelp nede pa et lavere niveau end landets φvrige kommuner. Farum har kun 10.2% aeldre over 65 ar, mens gennemsnitsprocenten i Danmark er 15.0. Det forudses at der vil komme en markant stigning i antallet af plejekraevende aeldre i de kommende ar. AEldre mennesker tilbydes en raekke service inden de bliver sa darlige at de ikke laengere kan bo alene. Blandt andet satses Farum pa at oprette boliger til aeldre. Farum har laenge haft pladsgaranti for bφrnene, og i 1996 infφrte Farum ogsa pladsgaranti for aeldre, dvs. alle aeldre med saerligt behov far garanti for en plejehjemsplads eller plejebolig. Som fφlge af sadanne insatser blev Farum valgt som en af verdens 10 bedste kommuner i konkurrencen om Bertelsmann-prisen 1993.