著者
井本 英一
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
no.32, pp.123-164, 2005

研究ノート
著者
石黒 暢
出版者
大阪外国語大学
雑誌
IDUN (ISSN:02879042)
巻号頁・発行日
vol.16, pp.167-198, 2005-02-28

I 1980'erne og 90'erne skete der 〓ndringer i den danske 〓ldrepolitik, sa at bolig og pleje blev skilt ad. Der blev bygget mange 〓ldreboliger, og der forsφgte man med modellen: "ligesom i eget hjem" og "pa samme made som i hjemmeplejen". Tanken bygger pa den antagelse, at man dermed kan undga institutionsmiljφets vaerste unoder. "Men 〓ldreboliger, drevet som i hjemmeplejen, ligner desv〓rre de v〓rste institutionsmiljφer" (Hjorth-Hansen & Nielsen. 2003: 44-45). Der er kun ringe social kontakt mellem beboerne, og de er lige sa alene, som da de boede i deres private hjem. Personalet har kun et flygtigt kendskab til beboerne og arbejder mest om formiddagen, sa at der kun er fa personate om eftermiddagen, selv om der er behov. Kritikken fφrte til opbygningen af plejeboliger i 1990'erne, som er 〓ldreboliger, men som adskiller sig ved, at der i umiddelbar n〓rhed er tilknyttet et serviceareal til personale. Seneste forsφg pa afinstitutionalisering er leve- og bomiljφer. De er bebyggelser med plejeboliger, opdelt i mindre boenheder med 6-10 boliger, hvor der i saerlig grad er fokus pa at skabe rammerne, der giver forskellige sociale rum for hverdagslivet. I leve- og bomiljφer er der et fast tilknyttet personale, som i samarbejde med beboerne varetager hverdagens almindelige gφremal. Der ydes ud over personlig og praktisk hj〓lp i hverdagen ogsa hj〓lp til opretholdelse af et f〓llesskab og naboskab mellem beboerne (Jensen 2004: 17). Kontakten mellem beboerne og personale er ogsa centralt for hverdagslivet. Leve- og bomiljφer praktiserer nemlig samv〓r-omsorgsprincippet. Andersen (1999) papeger, at nutidens danske 〓ldrepolitik er pr〓get af service-managementprincippet, hvor der er fokus pa effektiviteten af "produktion" af serviceydelser. Siden midten af 1980'erne har service-managementprincippet stort set fortr〓ngt samv〓r-omsorgsprincippet i mange kommuner. Samv〓r-omsorgsprincippet bygger pa AEldrekommisisions tre vigtige principper for 〓ldrepolitikken: Kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer. AEldrekommissionen lagde ogsa megen v〓gt pa, at 〓ldre skulle have mulighed for at bevare de sociale roller, der havde haft betydning for den enkelte livet igennem, og som havde knyttet vedkommende til sociale f〓llesskaber (Andersen 1999: 78), og dette er ogsa et vigtigt element i samv〓r-omsorgprincippet. Det kan angives, at centralt i samv〓r-omsorgsprincippet er, at det faste personate, som bar kendskab til den 〓ldres livsstil, φnske, behov, familie osv., yder individualiseret og fleksibel hjaelp med udgangspunkt i den 〓ldres synspunkt, og at der sikres kontinuitet i tilv〓relsen og normalt hverdagsliv, hvor 〓ldre kan bevare deres sociale roller, og at der l〓gges v〓gt pa samv〓r imellem beboerne og personate. Det skal ogsa bem〓rkes, at service-managementprincippet fokuserer for meget pa selve plejen. Behov i hverdagslivet bestar af grundbehov-mad, sφvn, toiletbesφg, hygiejne m.m.-og sociale behov-trivsel, sociale kontakter, integritet, kontinuitet m.m. (Kinoshita: 1995). Samv〓r-omsorgs-princippet koncentrerer sig ikke om 〓ldres grundbehov, men s〓tter fokus pa deres sociale behov, og det fφrer til 〓ldres oplevelse af kvalitet i tilv〓relsen. AEldre er "herre" i deres egne hjem. Der kr〓ves indsats for at aktivere dem, sa at de far mulighed for at leve et aktivt liv, selv om de bliver sv〓kkede. Leve-og bomiljφer efter samv〓r-omsorgsprincippet er et naturligt svar pa nogle af de problemer, der er inden for 〓ldrepolitikken. Det forventes, at disse ideer bliver videreudviklet fremover.
著者
石黒 暢
出版者
大阪外国語大学
雑誌
IDUN (ISSN:02879042)
巻号頁・発行日
vol.17, pp.207-226, 2006

Den danske aeldrepolitik har i de seneste ar gennemgaet en stor forandring med fokus pa beboernes privatliv og selvbestemmelse. I tanken om leve- og bomiljo er der lagt vaegt pa at skabe rammer, der giver forskellige sociale rum for hverdagslivet. Der ydes hjaelp til opretholdelse of et faellesskab og naboskab mellem beboerne, og kontakten mellem beboerne og personalet er ogsa central. Der er flere og flere plejeboliger, som har indfort leve- og bomiljotankegang, og plejeboligerne ved Hjortshoj lokalcenter i Arhus er et af eksemplerne. Formalet med denne artikel er at analysere Hjortshoj Lokalcenters omstillingsproces fra traditionelt plejehjem til moderne leve-og bomiljo og gore det klart, hvad "en ny kultur" i de nye plejeboliger drejer sig om. For det forste skal det konstateres, at omstillingsprocessen strakte sig over lang tid med store indsatser fra ledelsen, medarbejdeme, brugerne of lokalcentret og de parorende. Der blev lavet en organisationsplan og tidsplan, der blev nedsat udvalg og arbejdsgrupper, og projektet foregik pa en organisatorisk made med stor hensyntagen fra ledelsen. For det andet er det slaende, at ikke kun ledelsen blev inddraget i processen, men ogsa medarbejderne, brugerne og de parorende. Med hensyn til inddragelsen af medarbejdere stod det klart, at vaerdigruppearbejdet, hvor medarbejdere, brugere og parorende diskuterede for at udmonte det fastlagte, overordnede vaerdigrundlag, har skaerpet medarbejdernes opmaerksomhed over for de nye vaerdier og gjort dem fagligt forberedte til opgaverne i de nye rammer. Det er ogsa bemaerkelsesvaerdigt, at der var mulighed for brugere, som ikke var medlem of brugerradet eller vaerdigrupperne at komme med ideer og kommentarer til arbejdet, hvilket kan betegnes som et fleksibelt brugerdemokrati. For det tredje kan processen kendetegnes ved de fire elementer of den "workshop", som skal bruges i demokratisk planlaegning, og som er en made at opna nye ideer og losninger pa med samarbejde mellem flere parterne pa. Ifolge Kazuho Seko er der fire elementer: at sikre ligestilling blandt parterne, at skabe konsensus, at se bort fra social status og stilling, og at processen forlober i en munter atmosfaere. Med henblik pa "en ny kultur" i de nye plejeboliger er det klart, at den er baseret pa det vaerdigrundlag, som ledelsen vedtog i den tidligere fase, hvilket kan opsummeres som folgende: respekten for beboernes privatliv, faellesskabet med andre i hverdagen og storre grad af selvbestemmelse. Pa Hjortshoj synes man, at beboerne lever et aktivt liv, ikke et passivt liv, sely om de bliver svaekkede og far hjaelp til mange goremal. Jeg kan saledes konstatere, at "en ny kultur" i plejeboligeme ved Hjortshoj Lokalcenter er en made at omsaette "samvaer-omsorgsprincippet" til praksis pa, saledes som Bent Rold Andersen papeger, at nutidens aeldrepolitik skal fokusere pa.
著者
石黒 暢
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.20, pp.167-188, 1999-03-30

I Danmark tradte aeldreboligloven i kraft i 1987, og der blev sat stop for nyopfφrelse af plejehjem og beskyttede boliger efter 1988. Det er et led i omstillingen fra plejehjem til egne hiem, hvor man kan fa den nφdvendig service, uanset hvor man bor. Der er opfφrt nogle aeldreboliger med faelles boligarealer eller aeldreklubber, der giver aeldre muligheder for socialt samvaer i boligbebyggelserne. Deltagelse i aktiviteter i boligbebyggelserne kan ogsa bidrage til at bevare de aeldres funktionsevne og intellektuelle evne. Der er ogsa nogle aeldreboliger med tilknyttede servicearealer som lokaler til hjemmeplejen, vagtcentral m.m. I aeldreboligen Nymosegard, som jeg foretog undersφgelsen af, er der klubaktiviteter i kaelderen samtidig med, at de har et lokale til hjemmeplejen tilknyttet. Jeg foretog en interviewundersφgelse af 20 af beboerne i Nymosegard for at kortlaegge deres liv i aeldreboliger, tilfredshed og klubaktiviteter. Nogle af resultaterne er ; -Beboerne er stort set meget tilfredse med deres liv i Nymosegard -Mange af dem deltager i klubaktiviteterne dagligt, og det bidrager til, at de ikke fφler sig ensomme og at de kan engagere sig i noget -De kan altid lukke sig inde i deres lejlighed hvis de vil, og det skaber den gode balance mellem privatliv og faellesliv -Nadkaldeapparat og tilknyttet lokale til hjemmeplejen danner rammen om et trygt liv for beboerne Nymosegard er et eksempel pa ideelle aeldreboliger.
著者
石黒 暢
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.17, pp.265-281, 1997-09-30

Farum kommune er blandt landets billigste skattekommuner, og saenker skatten for 12. ar i traek. Farum tilbyder dagpasningsgaranti, plejehiemsgaranti og jobgaranti, og de har vaeret en store succes. Alt skete efter at Farum gennemfφrte reformen fra 1984. Farum saenkede driftsudgifterne ved at nedbringe antallet af ansatte gennem naturlig afgang, og haevede indtaegtsgrundlaget ved at tiltraekke unge familier til Farum. Malet har vaeret at fa en bedre service til en lavere skat. Forebyggelse er nφgleord for Farum. Farum forhindrer folk i at blive passive bistandsklienter for ikke at fratage deres egne ressourcer og livskvalitet. Invandrere tilbydes danskundervisning som det allerfφrste led i Farums beskaeftigelsespolitik, for de ofte er ramt af arbejdslφshed pa grund af manglende evne til dansk. Det medfφrte at Farum holder udgifterne til kontanthjaelp nede pa et lavere niveau end landets φvrige kommuner. Farum har kun 10.2% aeldre over 65 ar, mens gennemsnitsprocenten i Danmark er 15.0. Det forudses at der vil komme en markant stigning i antallet af plejekraevende aeldre i de kommende ar. AEldre mennesker tilbydes en raekke service inden de bliver sa darlige at de ikke laengere kan bo alene. Blandt andet satses Farum pa at oprette boliger til aeldre. Farum har laenge haft pladsgaranti for bφrnene, og i 1996 infφrte Farum ogsa pladsgaranti for aeldre, dvs. alle aeldre med saerligt behov far garanti for en plejehjemsplads eller plejebolig. Som fφlge af sadanne insatser blev Farum valgt som en af verdens 10 bedste kommuner i konkurrencen om Bertelsmann-prisen 1993.
著者
高橋 美恵子
出版者
大阪外国語大学
雑誌
IDUN (ISSN:02879042)
巻号頁・発行日
vol.16, pp.199-224, 2005-02-28

本稿の目的は,社会における平等なジェンダー論理は社会資源・個人資源の男女間での配分をより公平にし,女性のエンパワーメントを促進するという視点から,スウェーデンと日本のジェンダーをめぐる社会制度がいかに構築されてきたかを比較考察することにある.筆者はこれまでの研究においてジェンダーを人々の生活における志向や行動に影響する社会の下位構造であると捉え,女性が男性と同等の権力をもつことができるためのメカニズム(女性のエンパワーメント・メカニズム)を提唱してきた(Takahashi 2003).社会及び家庭における女性のエンパワーメントを実現するためには,ジェンダーに平等な論理によって制度化された社会資源,つまり政策・法律等は不可欠であると考える.そのような社会資源は,性別役割分業に基づき男性を稼ぎ手とするジェンダー論理(male breadwinner logics) (Lewis & Ostner1994)を弱め,個人単位で資源を配分する制度を構築し促進する.また男女に平等な制度は社会全体のジェンダー規範に影響を与え,女性個人のジェンダー意識を高めることにもなる.スウェーデンにおいては,1960年代の男女平等論争の流れを受け,男性を稼ぎ手とする論理が弱まり,70年代以降は個人を単位とした制度が構築されてきた.男女とも家庭と仕事を両立させるという理念に基づき,社会・個人資源は男女に平等に配分されるよう法制度・政策が整備されている.また今日においてもなお諸制度の改善を目指す議論が行われている.それに対して,日本における社会資源の配分法はいまだ男女でかなり偏ったものであるといわざるを得ない.日本の諸制度は性別役割分業観に基づき,世帯を単位として構築されており,既婚女性の多くは夫の被扶養者として社会保障制度に組み込まれている.近年出生率の低下が進み危機感が高まっていることも考慮に入れると,家族状況に関わらず,就労を希望する女性の意識と行動が拘束されることがない制度へと変換されるべき時が来ているのではなかろうか.そのためには社会保障制度の改革と公的保育の拡充が不可欠であろう.国連開発計画(UNDP)のジェンダー・エンパワーメント測定(GEM)最新報告によると,スウェーデンは世界2位で,日本は38位であった(UNDP 2004).同数値は社会における女性のエンパワーメントの所産ではあるが,別の視点からみると,女性にとっての社会資源の基盤ともみなすことができる.社会での重要な地位に占める女性の割合が増加することにより,女性の意識が高まり,より平等な政策が打ち立てられると考えられる.従来のジェンダー規範に拘束されることなく,男女とも家庭と仕事の双方の領域に参加することができる社会を目指し,取り組みを続けてきたスウェーデンから学ぶべき点は多い.
著者
勝藤 猛
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.13, pp.131-151, 1995-09-29

The history of the Far Eastern Asia before the modern age may be defined as a history of interactions between pastoral or nomadic peoples in the north and agricultural and urbanized China in the south. Si-ma Qian (145?-86? BC) was a court-historiographer under the Emperor Wu-di of the Han Dynasty. When he expressed at a court meeting his sympathy for Li Ling, a Chinese soldier defeated at a battle with the warrior-horsemen Xung-nu, or the Huns, he was put in prison and was made eunuch. Recovering from a desperate mood, he resumed to write a history of China. It was a kind of comtjensation for the physical defect. We see from his life how weak and miserable an intellectual is in the face of a sovereign. His Records of History, however, as a model of Chinese historiography, has been loved and respected for thousands of years.
著者
大野 徹
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.33, pp.103-130, 2006-03-28

The system of Criminal Punishments differs from age to age and also from state to state. In ancient China, the criminal punishment was inflicted on the offender on the basis of the Penal Code called LU (律). The Five types of punishments were stipulated for the first time in the Penal Code of Sui (隋) dynasty. It was composed of (1) flogging with a bamboo stick, (2) beating with a heavy wooden stick, (3) criminal servitude, (4) banishment to a remote area, and (5) death penalty, which was implimented in the forms of two different methods, namely decapitation and strangulation. This system of punishments was handed down from the ancient times to the modern time ending with XIN-HAI Revolution (辛亥革命) in 1911 A.D. The Penal Code of Tang (唐律) was introduced to the Korean Kingdoms of Silla (新羅) and GAO-LI (高麗), and the Penal Code of Ming (明律) was accepted by the kingdom of Li (李). WEI-ZHI (魏志) mentions that no jail was in the kingdom of GAO-JU-LI (高句麗), but if the criminal who had commited a homicide was sentenced guilty he should have been executed and his family were forced to be slaves. The punishments stipulated in the penal code of the Li (李) dynasty were similar to those of kingdom of GAO-LI: namely beating with a bamboo stick, flogging with a heavy stick, criminal servitude, exile to a remote area and death penalty. Japan was also influenced by the ancient culture of China including her legal system. The death penalty was, however, abolished and commuted to the banishment to a remote area or forced labor during 339 years from the 9th century to the 12th century A.D. Under the administration of the KAMAKURA Government (鎌倉幕府), the painful methods of execution were imposed in the forms of crucifixion in upside down, burning at the stake, burrying the criminal to his waist and allowing any spectator to carve him by a bamboo saw, boiling the offender in a cauldron, impalement with a spear, quartering the body of the criminal into cardinal directions by hauling with four bulls, rolling the body up with a bamboo blind and throwing into a river. The TOKUGAWA Government (徳川幕府) promulgated abundant laws and regulations, one of the most noteworthy of which was called OSADAMEGAKI-HYAKKAJO (御定書百箇条). The following were the typical punishments stipulated in it. (1) execution by crucifixion, sawing, burning at the stake, decapitation or exposure of the head of the criminal after his decapitation. (2) corporal punishment by beating or tatoo. (3) restriction of the freedom by dismissal from his residence, banishment to a remote island, exile, confinement in his house or fetters. (4) payment of fines or penalty, confiscation of his property or whole properties. (5) degradation of his social status to the discriminated. Prior to 1911 AD, MING and QING codes of China were applied to the Mongolian (蒙古) states. The death penalty was imposed, according to the stipulation of the Great Yasa of Jenghiz Khan, upon the offender of rebellion, practice of sorcery, theft, adultery, sodomy and so on. Capital punishment was frequently inflicted on the criminal in the Great Yasa. Meanwhile, it was applied only three cases in regard to the defence of the state in the Mongolian_Oirat Regulations of 1649 A.D. The mutilation was seldom occurred in Mongol. It could be commuted to a payment of indemnity to the victim of the crime or the family of the deceased. The first Vietnamese penal code called HONG-DUC CODE was promulgated by Emperor Le Tan Ton (Hong Duc=洪徳) in 1483 A.D. It commenced with the "Five Penalties" which were composed of (1) the whipping with a knout or a stick, (2) the criminal servitude such as forced labor, (3) the exile to a remote region, frequently combined with beating or chainning, and (4) death penalty by decapitation or strangulation. Another code called GIA-LONG (HOANG-VIET) CODE was codified by the Emperor Nguyen An (Gia Long) on the basis of the Qing Code of China. Five Punishments were similar to those stipulated in Hong Duc Code. A number of DHARMA SASTRA and ARTHA SASTRA of Kautilya are the prominent laws of ancient India. Manu Smrti dealt with crimes like Defamation, Assault, Theft, Robbery, Violence, Adultery and False Evidence. Similar crimes were provided in the Code of Yajnavalkya. Manu stipulated imprisonment, fetters and various kinds of corporal punishment. The fine was imposed on the criminal in almost all the offences. The corporal punishments like severing hands or the legs were imposed in cases of adultery, theft, robbery and Dacoity. If a pilferer and a pickpocket committed the crime, his thumb and index finger were severed. It is a prominent feature of Penal Code of India that the offence committed by the Lowest Caste against the Three Higher Castes was heavily punished. If a man of the lower Cast had a sexual intercourse with a woman of the higher Castes, his genital organs should have been severed. The death penalty was inflicted on the homicide, particularly the murder of a woman, an infant or a Brahman, and abduction of a woman by force. A Brahman who commited a homicide, incest, and a theft had to be branded on his forehead with any of the ashamed mark expressed the tell_tale. The Royal Edict of King Kyazwa of Pagan Dynasty was one of the most ancient records of Burmese criminal procedure. An inscription of 1249 A.D. mentioned the following punishments: beating the offender with a thorny cane, severing his ears or nose, cutting his limbs off, boring a hole in the skull and pouring the melted iron into it, burning the inside of the mouth cavity with fire, decapitation, cutting the skins of jaw, collarbone or rib with scissors, notching the skin with a razor and sprinkling lime juice, salt or lye upon them. The Dharma Sastra of ancient India was also referred in Pagan period as a reliable source for the legal judgement. It was, however, the king who expressed his judgement as the royal edict, which contained various judgements upon the offenders such as the dismissal from their services, degradation of their high status to the lower status, confiscation of their properties, exile of the criminal to a remote area, beating with a cane, death by skewering or by setting the body with fire, severing his limbs, chopping his arms. The system of criminal punishments in Konbaung period was almost similar to those of Nyaungyan period.
著者
田中 四郎
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.4, pp.213-220, 1990-12-15
著者
嶋本 隆光
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.23, pp.123-139, 2000-09-29

In understanding any given major historical event, it is of crucial significance to know an ideation system behind it as well as material conditions. The same is true with Islamic Revolution of Iran in 1 979. Islam is often said to influence almost every aspect of believers' lives, with its very base being religion. There is no denying that the process of the afore-mentioned revolution had been in one sense or another influenced by Islamic value system. Shaykh Mortaza Motahhari, who had been well-known as a prolific writer and orator before and during the revolution and above all a disciple of Khomeini, must have been one of the figures worthy of special description. ln this article, present author will scrutinise his interpreatation of divine justice (theodicy) and try to find its meaning in modern history. According to Motahhari, Godhead always exists as the very base of world order, in which every created thing has divine cause for its existence. In the human world, we observe inequality, discrimination, evils, etc. This ostensibly being so, however, even these negative aspects of human society (e.g. defects, ugliness, death, etc.), he insists, are divine creations, which have positive meanings in His order. ln this respect, even death is no exception. Motahhari tries to analyse the concept of divine justice ('adl-e elahi) and find a positive meaning of ideation system of Islam, by means of which he prepared the way to the success of Revolution.
著者
石割 隆喜 渡邉 克昭 貴志 雅之
出版者
大阪外国語大学
雑誌
基盤研究(C)
巻号頁・発行日
2003

石割は、いまだ「小説」的である『V.』における「個」としてのパラノイア的主体が、同様にパラノイア的でありながら『重力の虹』においては「多」的主体性へと変容したと捉え、これを従来の「小説」という表現形式の「ポスト・ノヴェル」への移行という観点から検証した。これを踏まえ、ピンチョンの「ラッダイト」が「多」として表象されていないこと(「デカさ」ゆえ、"apparition"たりえていないこと)の重要性も指摘した。渡辺は、死をもたらす銃の発砲と映像の撮影との問に見られる類同性によって引き起こされるアポリアを強調しつつ、デリーロ文学の弾道を描いた。両者の不安的な共犯関係を視野に入れ、無限に反復される暗殺の映像によって増殖する亡霊的なアウラという視点から、『リブラ』に描かれたオズワルドの肖像の分析を行った。『アンダーワールド』におけるザプルダー博物館とテキサス・ハイウェイ・キラーをめぐる論考において、多次元的な「シューティング」が、歴史を無化する揺らぎをいかに惹起するかを考察した結果、正史へのパリンプセスト的な上書きにおいて、銃とナラティヴが螺旋状に振れ合っていることが明らかになった。貴志は、アメリカ演劇について以下の3つの観点から研究課題にアプローチし、その成果を論文、著書、口頭発表の形で公表してきた:(1)「他者」の記憶と人種的歴史を再現し、正史脱構築を目指すメディアとしての身体;(2)人種・ジェンダー・階級を包摂した文化的アイデンティティの表象・形成メディアとしての身体;(3)「他者」のアクティヴィズムを表象・生産し、支配的権力を脱構築する政治文化戦略メディアしての身体。以上から、現代アメリカ演劇における身体は、政治文化的表象性を多様に変容しつつ、複雑化するポストモダンの文化的アイデンティティと歴史認識問題を可視化する(再)表象メディアとして強力に作動していることが明らかになった。
著者
林田 理恵
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.3, pp.1-17, 1990-09-20

異言語学習での母語の位置と役割という問題は、文法・翻訳式教授法-直接教授法-認知主義的教授法-コミュニケーション教育という主だった教授法の流れをみていくだけでも、それぞれの方法論の根幹に関わる問題として浮び上がってくることがわかる。昨今、生きた異言語教育とは何かという問題意識から、機能文法、コミュニケーション理論、言語心理学の発達に支えられ、体系としての言語の学習、単なる体系の利用としてのことばの学習から、活動の一環としての学習言語でのコミュニケーション活動(コミュニケーションを成立させるための、そして学習行為を成立させるための様々な心理的内面的要因までも考慮した)全体への学習へとその重点をかえていかなければならないという新しい課題が提出されている。そういった学習言語でのコミュニケーション活動を学習者に首尾よく習得させる上で母語の位置と役割をいかにとらえていけばよいか、異言語と母語による発話形成メカニズムの言語心理学的観点からの対照分析が必要とされている。当論文では、その第1部として、これまでの教授法の流れの中での母語の位置付けをまず概観、検討し、新しい教授法の課題の下での母語の問題の捉え方を提示して、その上で、発話形成メカニズムの操作プロセスにおける、母語と学習言語での異同点の大枠を示す。
著者
林田 理惠
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.4, pp.27-48, 1990-12-15

学習言語でのコミュニケーション活動を学習者に首尾よく習得させる上で、母語の位置と役割をいかにとらえていけばよいか、異言語と母語による発話形成プロセスの言語心理学的観点からの対照分析が必要なことを前論文で提示した。それをうけて、当論文ではまず、発話形成プロセスの操作メカニズムの各段階を詳細に検討し、各言語に特有な操作メカニズムが存在する一方で、各言語共通の操作メカニズムというものも観察できることを明らかにする。各言語に特有な操作メカニズムは、異言語学習の際には当然新たに習得することが必要となるが、一方、各言語共通の操作メカニズムについては、さらに、母語の操作メカニズムの異言語への完全な転移という形での移行が可能なものと、母語の操作メカニズムをベースとして、異言語での発話の際にその矯正過程が必要なものとの2つに分けることが出来る。すなわち、この各言語共通の操作メカニズムというものの転移、矯正ということを有効に活用することが、異言語学習を効率化する上できわめて重要な点となるのである。特に、その矯正過程を学習過程にいかに取り入れるかは、異言語学習の成否を分ける点として注目されなければならないだろう。そしてその矯正過程をスムーズに行なう為にこそ、異言語と母語による発話形成プロセスの操作メカニズムの言語心理学的観点からの対照分析を行ない、その結果明らかになった異同点を学習者に認識させることが必要になってくるのである。当論文の後半部では、以上の論点を証明する為に、上で見た発話操作メカニズムの対照分析をベースにしたロシア語動詞の語結合の実験学習の具体例を紹介する。
著者
藤原 克美
出版者
大阪外国語大学
雑誌
ロシア・東欧研究 (ISSN:13431382)
巻号頁・発行日
vol.3, pp.257-278, 1999-03

Ранее в статьях за 1997г. было уже написано о деятельности и особенностях учреждений АО ≪Концерн ≪Ростекстиль≫, созданного на основе бывшего государственного учреждения РСФСР. Оно еще выполяет функцию, которую в свое время исполняло бывшее министерство, но постепенно сокращается еговлияние на отдельные предприятия и промышленность в целом. С другой стороны, в последние годы наблюдается ≪давальческая≫ система, в которой производственное предприятие перерабатывает сырье давальца и возвращает ему готовый продукт (ткань), полученный при переработке этого сырья и получает при этом деныи, затраченные на переработку. Важным моментом этой системы является отсутствие оборотных средств на предприятиях. Такая схема используется и внутри ≪Ростекстиля≫, и между посредниками, и производственными предприятиями. Эти посредники-коммерческие Фирмы, изначально торгующие только хлопком, сейчас, благодаря ≪давальческой≫ системе, проникают в текстильную и в легкую промышленность, при этом выкупая пакеты акций известных, но плохо работающих предприятий, и тем самым, в особенности крупные посредники внедряются в текстильную промышленность. В представляемой статье приведен пример АО ≪Текстильной Фирмы ≪Контекс≫. В 1997 году ≪Контекс≫ стал владельцем АО ≪Камыщинский комбинат≫ и благодаря этому на комбинате налажено регулярное производство. У них сейчас хорошие отношения. К сожалению, такие благоприятные отношения не всегда обеспечиваются при ≪давальческой≫ системе. Так же подвергается глубокому осуждению то, что ≪давальцы≫ навязывают предприятиям ≪кабальные≫ условия-низкую плату. Кроме того, и посредникам трудно реализовать отечественные текстильные изделия или одежду на рынке. Поэтому не ясно, намерены ли посредники-давальцы полностью владеть господствующими акциями текстильных предприятий и вложить в них капитал или нет. Но известна борьба нового посредника с ≪Ростекстилем≫ по поводу, например, получения госзаказа по межправительственному контракту на покупку хлопка из Узбекистана, и расхождение мнений о необходимости государственной поддержки.
著者
井本 恭子
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.21, pp.155-174, 1999-09-30

Scopo di questo articolo e di tentare un' interpretazione dell' "ocru malu" (espressione sarda) in un' ottica antropologica. L'interpretazione di cio solamente come sopravvivenze o espressioni di un oscuro ed irrazionale culto della tradizione locale e da ritenersi un errore, Per cui si e concentrata l 'attenzione su come si evince il concetto di "ocru malu" dal contesto socio-culturale dei villaggi comunitari. Per illustrate l'idea di "ocru malu" l'articolo si apre chiarendo il significato del termine, che molti studiosi considerano spesso equivalente a malocchio e jettatura. Nel secondo capitolo si prende invece in considerazione l'"ocru malu" come strumento di controllo sociale ed invidia istituzionalizzata. Infine, l'ultimo capitolo e dedicate alle operazioni magiche per curare le vittime di "ocru malu" e alla funzione di tali riti.
著者
井本 恭子
出版者
大阪外国語大学
雑誌
大阪外国語大学論集 (ISSN:09166637)
巻号頁・発行日
vol.10, pp.197-214, 1994-03-18

Qui si tratta di <<abigeato>> che viene considerato una criminalita pastorale della Sardegna. La mia intenzione e osservare l'abigeato come fenomeno sociale collegato al mondo pastorale, e poi cercare la tipicita di questo fenomeno.